Om foreningen - Randbøldal Borgerforening

Billeder N. M. Schaiffel Nielsen

Foreningens formål
Foreningens formål er at varetage borgernes og byens interesser, med en bred og spændende vifte af forskellige arrangementer, og nye spændende projekter - inden for bevaring og udvikling af landsbysamfundet.
Borgerforeningen vil bidrage til, at Randbøldal skal være et attraktivt og hyggeligt sted at bo.
Arrangementerne skal være et samlingspunkt for byens borgere. Her er der mulighed for at blive medspiller og lære nye mennesker at kende.
Som ny borger i byen, gives det første medlemsår gratis af borgerforeningen, samt bogen "Randbøldal". Bogen er udgivet i anledning af borgerforeningens 75 års jubilæum. I bogen kan du læse om byens spændende historier - fra fortid til nutid.

Mange spørger sig selv:
- Hvad skal vi med en borgerforening og hvorfor betale et årligt abonnement om end beskedent? Svaret er, at den skal varetage landsbyens interesser i bredeste forstand, og så i øvrigt være upolitisk, men i høj grad blande sig i landsbypolitikken. Hvordan det skal ske, afhænger af den til enhver tid siddende bestyrelse. Randbøldal Borgerforenings aktiviteter i dens godt 80 årige levetid ligner en rutsjebane. Der har været aktive og mindre aktive perioder afhængig af både hændelser udefra f.eks. kommunale udfordringer og bustransport samt lokale forhold som betydningen af, at ildsjæle er en del af bestyrelsen.
Den 10. april 1931 blev Randbøldal Borgerforening stiftet ved en generalforsamling på Randbøldal Kro, og den lokale kunstmaler K. Axel Sørensen blev valgt som formand. Hvad var det man ville med en borgerforening? Jo, man ville underholde borgerne og dermed hinanden. Det er over foreningens  80 år lange tilværelse blevet til dilettant, revyer, byfester, fugle-skydning, foredragsaftner, fællesspisninger og Sct. Hans bål, og hvad man ellers finder på. I den mere seriøse ende blev det til etablering af gadelys, det vi sikkert overraske én og anden, at armaturerne til de fleste gadelys i Randbøldal er betalt af borgerne selv. Sådan er det ikke mere. Ud over dette har borgerforeningen kæmpet for at fastholde lokalområdets status og fokus i Vejle storkommune ved bl.a. at være borgernes fælles talerør og deltage i en lang række lokalråds aktiviteter samt for at beholde bare de mest nødvendige busforbindelser gennem Randbøldal.

Størrer kampe gennem tiden
I 1992 var det borgerforeningen, der gik ind og forhandlede med kommunen om anbringelse af omkring 100 bosniske flygtninge på camping-pladen og senere i flygtningecentret, der hvor bebyggelsen Lyngdraget nu ligger. Det var også borgerforeningen, der holdt borgerne orienteret om, hvad og hvordan hele processen skulle forløbe. Det var en sag både foreningen og landsbyens borgere havde megen ære af.
I 2010 var den igen gal med busdriften til og fra Randbøldal. Vejle kommune ville spare rute 244 ned over Randbøldal, Randbøl og Vandel og kun køre på den nye motortrafikvej. Vi fik sammen med andre lokalråd fra den vestlige del af kommunen begrænset skaderne og der kører stadig busser til og fra byen om end med for få afgange. I tiden under Egtved kommune ville man også begrænse busdriften gennem Randbøldal og dengang vandt vi kampen.
For mere end 20 år siden overtalte borgerforeningen den daværende Egtved Kommune til at sætte "byporte" op. De har siden overlevet sig selv og i december 2008 fik byen sine nuværende byskilte op med støtte fra byen og områdets erhvervsliv.
I en periode var borgerforeningen ansvarlig for en legeplads på "Trekanten"; Et lille stykke jord ved campingpladsen, som blev tildelt borgerforeningen i maj måned 1938. I dag er "Trekanten" renoveret og stort set ført tilbage til det udseende, den havde tilbage i historien. Området vedligeholdes velvilligt af campingpladsen.
Borgerforeningen har en lang tradition for at arrangere den årlige begivenhed "Ren by" i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Vejle Kommune. Her samles byens borgere – ofte en 30-40 stykker – for at samle skidt og møg op efter de typisk bilister, der kører gennem vores by og omegn. Hvis der er ekstra kræfter, går vi også stierne efter. Vi slutter dagen af med fælles grill frokost på campingpladsen.
Omkring 2008 satte borgerforeningen gang i kultivering af området omkring petanquebanen eller "Byparken", som nogen ynder at kalde stedet. Så var der igen udsigt til mølledammen/fabriksdammen fra plænen ved petanquebanen.
Det seneste store projekt var deltagelse i Vejle Kommunes landsbyudviklingsprojekt, hvor vi i 2010 startede med et stort fællesmøde med næsten 100 deltagere. Over en møderække blev vi enige med Vejle Kommune om at starte to projekter; Forskønnelse af byrummet omkring kroen og Salen samt et grønt naturforskønnelses projekt. Byrummet omfattede en omlægning af krydset Ahornvej, Dalekildevej og Dalen, anlæggelse af torvet foran Salen samt forskønnelse af parkeringspladsen og skoven ned mod Vejle Å. Dette projekt blev endeligt afsluttet med stor hjælp fra en række borgere og erhvervsvirksomheder i byen med indvielse i påsken 2015. Det er vigtigt at understrege, at bytorvet stadig er ejet af kroen men at byens borgere har almen brugsret til torvet og dens udstyr. Det andet grønne projekt er for nuværende ikke sat i gang.