Randbøldals historie - Randbøldal Borgerforening

Gå til indhold

Hoved menu:

Randbøldals historie

Om Foreningen
 

Randbøldal og Borgerforenings historie i korte træk.

Kong Ran
Ifølge sagnet har sognet fået navn efter Kong Ran, som havde sit kongesæde her. Han faldt i kamp med nabokongen Amlund fra Lindeballe i Kongsdal i Gødding skov. Kong Ran ligger begravet i Randbøl, og der blev kastet en høj over ham. Hans mænd blev begravet i de fire høje, som er beliggende nord for Rans høj, der ligger på Randbøl kirkegård.
Sognet ligger på den jyske højderyg og skråner mod øst og vest. Denne beliggenhed har skabt meget afvekslende landskabsformer. Mod øst findes morænebakker med mellemliggende søer, lavninger og tunneldale. I en af disse dale ligger landsbyen Randbøldal.
På Randbøl hede har vi de mærkelige 'Staldbanker', som må betegnes som en geologisk seværdighed. Disse banker eller klitter består af strandsand, og det må siges at være usædvanligt at finde det fineste strandsand midt inde i landet.

De første beboere i Randbøldal
Spørgsmålet om hvornår de første beboere flyttede ind i Randbøldal, blev besvaret da Thorbjørn Stegelmann i 1980 fandt flinteredskaber i skråningen bag Randbøldal Fabrik. Han fik dem dateret ved Vejle Kulturhistoriske Museum, som kunne fortælle, at det ældste fund var en økseskærpe fra ældre maglemosekultur, hvor dateringen er fra 7.400 til ca. 8.000 år f. Kr. At maglemose-folket var jægere og flyttede ind her ca. 2.000 år efter sidste istid, er vel ikke underligt, al den stund det må formodes, at der har været masser af fisk i åen, og at jagten sikkert også har været god.



Papirfabrikken i Randbøldal - Engelsholm papirfabrik
Industrimøller blev i 1700-tallet anlagt langs Vejle Å hvor åens fald er størst. Således opstemmer storkøbmanden de Lichtenberg i 1732 Vejle Å i den snævre og stejle Randbøldal. Her
anlagde han en papir- og klædefabrik. Med fabrikken fulgte fabrikant- og arbejderboliger, og gradvist opstod landsbyen Randbøldal. Med skiftende produktioner snurrede hjulene på fabrikken i hen ved 250 år, før den blev nedlagt i 1975. Fabriksbygningerne er nu revet ned, men på den gamle fabrikstomt fortæller Randbøldal museet nu om industrieventyret.


Flere indbyggere
Inden for de senere år er der foretaget to udstykninger i Randbøldal, hvor det blev tilladt, at man måtte bygge træhuse. Det første hus på den nye vej Lyngdraget, hvor der i udstykningen var plads til otte huse, lå ensomt i nogle år, indtil det i 2003 gik stærkt med at få de sidste udstykninger solgt.
Samtidig blev der foretaget en udstykning af såkaldte "storparceller" vest for Bindeballevej og langs Skærhølvej, med plads til 6 store huse. Alle disse parceller er nu bebygget.

I dag og i fremtiden
Randbøldal er i samarbejde med Vejle Kommune med til at lave et landsbyprogram. Dette landsbyprogram tager udgangspunkt i Randbøldals styrker og kommende udfordringer. Det tager også afsæt i borgernes egne ønsker til udviklingen i Randbøldal.
Gennem et halvt år har landsbyen og Vejle Kommune arbejdet med, hvordan man skaber udvikling i landsbykernen. Sammen har man prioriteret de vigtigste elementer for udvikling af Randbøldal, som et stærkt og levende lokalsamfund.





 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu